Medicin og bilkørsel.
Når du tager medicin skal du være opmærksom på, at der er regler for hvornår du må køre bil.
Begrænsningerne gælder specielt hvis du får smertestillende medicin, beroligende medicin og sovemedicin.
Smertestillende medicin:
Du må ikke køre bil hvis:
- du får stærk smertestillende medicin som stikpiller eller injektioner
- du er i behandling med et KORTTIDSVIRKENDE morfinpræparat, f.eks. Morfin, Tramadol, Dolol, Nobligan og Tradolan ( se doser nedenfor)Herudover Ketogan, Oxynorm, Mandolgin og Tadol.
- Din samlede døgndosis af smertestillende medicin overstiger de doser, der er anført i tabellen nedenfor:
Tabel 1Generisk navn* | Eksempler på handelsnavne | Maksimal dosis |
Morfin | Contalgin, Doltard, Malfin | 360 mg |
Oxycodon | Oxycontin | 110 mg |
Metadon | Metadon | 120 mg |
Hydromorfon | Jurnista | 32 mg |
Fentanyl | Durogesic, Matrifen | 100 myg/t |
Tramadol | Dolol R, Tradolan R, Nobligan R | 400 mg |
Buprenorfin | Transtec, Norspan, Temgesic | Ingen |
Tapentadol | Palexia Depot | 500 mg |
Kodein | Kodein, Fortamol, Kodipar | < 10 mg |
* Det generiske navn er den kemiske betegnelse for stoffet, der står med små bogstaver under handelsnavnet.
Beroligende medicin og sovemedicin.
Du må ikke køre bil, hvis du er i behandling med et af lægemidlerne i tabel 2 nedenfor:
Tabel 2Generisk navn* | Eksempler på handelsnavne |
Flunipam | Flunitrazepam |
Nitrazepam | Nitrazepam, Apodorm, Pacisyn |
Alprazolam | Alprazolam, Alprox, Tafil |
Bromazepam | Bromam, Lexotan |
Chlordiazepoxid | Klopoxid, Risolid |
Clobazam | Frisium |
Diazepam | Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid |
Lorazepam | Lorazepam, Temesta |
Clonazepam | Rivotril |
For øvrig beroligende medicin og sovemedicin gælder det, at du ikke må køre bil, hvis din samlede døgndosis overstiger de doser, der er anført i tabellen nedenfor:
Tabel 3Generisk navn* | Eksempler på handelsnavne | Maksimal dosis |
Lormetazepam | Pronoctan | 1 mg |
Triazolam | Halcion | 0,125 mg |
Zaleplon | Sonata | 10 mg |
Zolpidem | Nimadorm, Stilnoct, Zolpidem, Zopliclon | 10 mg |
Zopliclon | Imoclone, Imovane, Imozop | 7,5 mg |
Oxazepam | Alopam, Oxabenz, Oxapax,Oxazepam | 30 mg |
* Det generiske navn er den kemiske betegnelse for stoffet, der står med små bogstaver under handelsnavnet.